Ring os op, 26 35 67 22

Glasundervisning

Jeg afholder glaskurser og -aftener i glas og formning.

På mine kurser, hvor der kan være mellem fem og syv personer, er både børn og voksne velkomne.

Jeg har en del kurser, hvor der kommer både 2. og 3. generationer.

Vi arbejder med farvet glas, som kan kombineres med pulver, glasflager, metaller og glasstænger.

Når vi arbejder med glas, skærer vi to lag. Disse to lag smeltes sammen (fusing) i den første brænding. I den næste brænding slumpes glasset i den valgte form, så resultatet bliver en skål, tallerken eller lignende.

Når vi laver figurer, sætter vi dem sammen med kobbertråd, som smelter fast i glasset, når det bliver brændt.

På mit glasværksted råder jeg over slibemaskine, glassav, glasboremaskine og et stort udvalg i forme til fade.

Har du eller I lyst til at lære at lave glas, så ring og aftal en tid med mig. Pris: 70 kr. i timen.

Herudover skal du betale for materialer.

Værkstedet er åbent for salg, efter aftale tlf. 26 35 67 22

Gl. byvej 21, Sejet - 8700 Horsens